<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

JuleHjerteCafé med Ghita Nørby og Lars Hannibal den 5/12

Skrevet fredag d. 28. september 2018


Ghita Nørby og Lars Hannibal

JuleHjertecafeen: Den traditionelle, festlige og stemningsfulde juleafslutning.

I ORD OG TONER

En stemningsfuld sammenkomst i det Gamle Hørsholm Rådhus, hvor Danmarks store primadonna, Ghita Nørby, der netop har fejret sin 83 års fødselsdag, bla. vil læse nogle af sine favoriteventyr af H. C. Andersen, samt fortolke de underfundige og livskloge fabler af La Fontaine, i Johannes Møllehaves sprudlende oversættelse.
Guitaristen Lars Hannibal vil skabe laguner til eftertænksomhed med smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire. Undervejs samtaler Ghita og Hannibal om nogle af de aktuelle temaer der optager dem indenfor kunst og kultur, samt om Ghitas enestående karriere indenfor film og teater.
Eventyrene, fablerne, de små anekdoter og historierne fra et langt liv med teater, film og TV serier formidles til publikum i en intens og intim atmosfære, hvor man fornemmer deres årelange venskab.

Tilmelding nødvendig til formand Inga Nielsen.
Tlf. 20133411.
Mail: inga_nielsen@paradis.dk

Praktiske oplysninger:
Pris:
kr. 50 per person, Bedes indsat på Hjerteforeningens konto i Nordea,
Reg. nr. 1329 Konto nr. 3499 848 829
Sted:
Vielsessalen i Hørsholm Gamle Rådhus, Rungstedvej 1C, 2970 Hørsholm
Dato:
Onsdag 5. december 2018 kl. 15:00 – 17:00